Svendborg - Forsorgsmuseet og Børsen

Tidspunkt

2. maj 2024 kl. 15:30

Vi mødes ved Forsorgsmuseet

 

Svendborgs tidligere fattiggård, arbejdsanstalt og til sidst forsorgshjem (1872-1974) står i dag som Danmarks eneste bevarede fattiggård. I 1933 etableredes der arbejdsanstalt med tilhørende forsørgelsesafdeling.

Fattiggården blev med stolthed og moderne fremsynethed bygget til dem, der ikke kunne klare sig selv, eller som man mente trængte til genopdragelse. Når disse mennesker passerede porten til Fattiggården, blev de ”indlagt”. De mistede deres borgerlige rettigheder: stemmeret, ejendomsret, værgeretten over ens børn samt retten til at gifte sig. Det blev vurderet, om de var ”værdige eller uværdige”. De værdige skulle bo i Forsørgelsesanstalten, hvor man fx fik lov at sove i senge med madrasser. De uværdige skulle bo i Arbejdsanstalten. Her var der tremmer for vinduerne og pigtråd på murene. Begge steder var der arbejdstvang. Stedet blev senere lukket. Det var en ”skamplet for byen”.

Vi går fra fortiden den korte vej til Restaurant Børsen, Gerritsgade 28A, med historier fra slutningen af 1900-tallet.

Indehaver og tidligere maskinmester Launy Lindahl vil give os historierne om Marthastuen fra 1994, hvor der hvert år mødes op mod 200 mennesker til biograftur for at se filmen om det gode skib M/S Martha.

Mogensenstuen er lavet for at hædre John Mogensen, der blev kendt for sangen Der er noget galt i Danmark og var Dansktoppens ukronede konge frem til sin død.

Vi slutter i Matadorstuen, hvor vi bliver beværtet med et varmt måltid mad.

Man transporterer sig selv til Svendborg enten med tog (10 min. gang til Museet) eller egen bil, parkering foran museet – husk skiven.

Rundvisningen starter kl. 15.30, og man er velkommen til at komme tidligere for at gå rundt i Fattiggården og Museumshaven på egen hånd.

  • Deltagerantal: Max. 50 personer.
    Pris: 350,- kr.
    Tilmelding via hjemmesiden fra 8/4-24 kl. 17

Sted

Forsorgsmuseet,

Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg

Kontaktoplysninger

 

 

Email: 

 

 

 

kasserer@oh-odense.dk

 

 

 

 

 

Telefon:

 

 

 

+45 61 60 54 07

Følg os

Vil du være medlem? 

Har du lyst til at være medlem i vores forening? Klik på knappen nedenfor og udfyld formularen.