Nytårskur i Den Fynske Opera

Tidspunkt

6. Januar 2024 kl. 14:00 – 17:00

Jesper Buhl og Britt Krogh Grønnebæk

OBS: Kun for foreningens medlemmer

Jesper Buhl har lovet at komme og synge for os, sammen med pianist Britt Krogh Grønnebæk. Jesper Buhl begyndte sin karriere hjemme i badekarret i Strandhuse ved Kolding, og han synger stadig under bruseren, men også på de store scener i både ind- og udland. Kom og hør om en sangerkarriere og få en sang eller to fra det varme vand og de varme lande.

Repertoiret vil være sange og arier af Carl Nielsen, Mozart, Danning, Verdi, Tom Jones, Elvis og andre.

Jesper Buhl (født 1964) er operasanger og ganske kendt i hele landet, men især verdensberømt på Fyn.

Han har sunget på flere af verdens største operascener og er kendt for sin klare stemme samt sit brede repertoire, der spænder fra tidlig barokmusik til moderne musikdramatik.

Jesper Buhl er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og har også studeret ved Guildhall School of Music and Drama i London. Han debuterede som operasanger i 1991 på Det Kongelige Teater i København og har sidenhen sunget på mange af verdens førende operascener, heriblandt La Scala i Milano, Royal Opera House i London og Metropolitan Opera i New York. Jesper Buhl har modtaget flere priser og legater for sit arbejde som operasanger, heriblandt en Reumert-pris i 2004 for sin rolle som Don José i Carmen på Det Kongelige Teater. Udover sit virke som operasanger underviser Jesper Buhl også i sangteknik ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Britt Krogh Grønnebæk (født 1979) er uddannet pianist hos docent på DKDM, Amalie Malling, og fra konservatoriet i Tromsø.
Hun blev i 2010 optaget på solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium og blev samtidig ansat som akkompagnatør for sangfaggruppen samme sted og har stadig virke her. Ud over sit arbejde som freelance pianist og underviser er hun en eftertragtet akkompagnatør og er bl.a. tilknyttet Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester.

  • Pris for deltagelse: Kr. 150,- pr. person.
    Deltagerantal: Max. 150 personer.
    Tilmelding fra 25/11-23 kl. 17 via hjemmesiden
    Deltagelse kun for foreningens medlemmer

Sted

Den Fynske Opera
Filosofgangen 19C, 5000 Odense

Kontaktoplysninger

 

 

Email: 

 

 

 

kasserer@oh-odense.dk

 

 

 

 

 

Telefon:

 

 

 

+45 61 60 54 07

Følg os

Vil du være medlem? 

Har du lyst til at være medlem i vores forening? Klik på knappen nedenfor og udfyld formularen.