Hvis Grønland river sig løs?
Tidspunkt
17. april 2023 kl. 19:00

Aaja Chemnitz Larsen fra partiet IA, Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Siumut, samt Lars Chr. Lilleholt fra Venstre. Moderator er journalist Martin Breum
Et stort flertal af den grønlandske befolkning deler visionen om Grønland som en selvstændig stat engang i fremtiden. Og mange grønlændere synes, Danmark aktivt burde hjælpe Grønland med at opnå uafhængighed.
Men vil Danmark det? Eller vil Danmark i endnu mange år holde fast i Rigsfællesskabet? Er det naivt at tro, at turisme, fiskeri og minedrift kan finansiere et selvstændigt Grønland?
Hvad er perspektiverne i forhold til stormagterne, hvis Grønland bliver selvstændigt? – Nu hvor isen er ved at smelte og dermed øger Grønlands strategiske betydning, og hvilke interesser vil de andre arktiske aktører (Rusland, USA, Canada, Kina) pleje, hvis Grønland får status som uafhængig nation?
Hvad betyder den nye sikkerhedspolitiske situation, hvor Arktis nu er splittet mellem et russisk og et vestligt Arktis for Grønlands muligheder?
Disse og mange andre spørgsmål sætter Odense Højskoleforening og Det Grønlandske Hus i Odense i fællesskab til debat i Nordatlantisk Hus på Odense havn. Debattørerne bliver de to grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz Larsen fra partiet IA og Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Siumut, samt det danske (fynske) medlem af Folketingets Grønlandsudvalg, Lars Chr. Lilleholt fra Venstre. Moderator bliver journalist Martin Breum, der har stor viden om Grønland og Arktis og har skrevet flere bøger om emnet.
Deltagerantal: Max. 100 personer.
Tilmelding: OH-odense.dk (fra 27/3-23 kl.17)
Sted
Nordatlantisk Hus
Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense

Kontaktoplysninger
Email:
kasserer@oh-odense.dk
Telefon:
+45 61 60 54 07
Vil du være medlem?
Har du lyst til at være medlem i vores forening? Klik på knappen nedenfor og udfyld formularen.