Kvindestemmer, kvinderoller og kvindehistorier i den tidlige kristendom

Tidspunkt

26. oktober 2022 kl. 19:00

Marianne Aagaard Skovmand
Sognepræst ph.d. og forfatter

Kristendommen har på linje med andre religioner haft og har stadig betydning for, hvordan vi opfatter henholdsvis det at være kvinde og det at være mand. Og for at kvinden i mange tilfælde betragtes som det svage og underlegne køn, der stadig i store dele af verden ikke har retten til at bestemme over eget liv.
I kirkens tidlige historie tegner der sig imidlertid et billede af, at kvinder havde langt større betydning for tilblivelsen af kristendommen, end man hidtil har ment. Jesu mor Maria blev i den tidlige kristendom æret som præst og med en autoritet, der langt overgik mændenes. Den flittige brevskriver Paulus er nok især berømt for at have udtalt de berømte eller berygtede ord om, at kvinder skal tie i forsamlinger. Men måske har han aldrig sagt sådan, og det fremgår med al tydelighed af hans breve, at han arbejdede godt sammen med kvinder. Marianne Aagaard Skovmand, sognepræst ph.d. og forfatter, der i efteråret 2021 udgav bogen De skjulte ledere. Om kvinderne i den tidlige kristendom, fortæller i foredraget ud fra den nyeste forskning om kvindernes rolle og betydning i den tidlige kristendom.

Sted

Odense Valgmenighedskirke
Dronningensgade 1, 5000 Odense C

Kontaktoplysninger

 

 

Email: 

 

 

 

kasserer@oh-odense.dk

 

 

 

 

 

Telefon:

 

 

 

+45 61 60 54 07

Følg os

Vil du være medlem? 

Har du lyst til at være medlem i vores forening? Klik på knappen nedenfor og udfyld formularen.