Da Nielsine bliver født i 1850 havde kvinder end ikke borgerrettigheder. De er umyndige som børn og rangerer på linje med tjenestefolk. Men Nielsine vil det anderledes. Hun vil ikke lære husholdning, blive gift og få børn, selvom det er hvad der forventes af hende. Faderen, som er øverste myndighed i huset, tager hende ud af skolen da hun er 15 år, så hun kan blive konfirmeret og gift – han mener at forsørgerpligten ophører efter konfirmationen, men Nielsine vil uddanne sig og blive selvforsørgende.

For at forstå hvad det var for en mur af overmagt, Nielsine var oppe imod, skruer vi tiden tilbage til midten og slutningen af 1880-tallet, hvor verden så helt anderledes ud, end den vi kender i dag. Så glæd dig til en tur i tidsmaskinen.

Det var ikke bare faderen, der var imod hendes “griller” – forhindringerne stod i kø. Det var reelt hele samfundsstrukturen, lovgivningen og ikke mindst tidens moralkodeks, som Nielsine måtte kæmpe imod.

Hvordan fik hun den vanvittige idé, at hun ville være læge, når hun ingen forbilleder havde? Hvordan lykkedes det hende at trodse faderens overformynderi? Hvordan fik hun sparket døren ind til mændenes hellige haller – Universitetet i København? Hvem hjalp hende, og hvem var hendes modstandere? Hvorfor blev hun ikke gynækolog, når hun nu så gerne ville? Hvorfor sagde hun i første omgang nej til at gå ind i kvindebevægelsen, men ombestemte sig? Hvad mente hun selv om det hele? 

Susanne Magelund, som er indretbningsarkitekt i Svendborg giver dig svar på en del af spørgsmålene, men nogle af svarene må vi gætte os til. Vi kommer vidt omkring på turen gennem Nielsines liv og virke, og det bliver på intet tidspunkt kedeligt.

Hvad kan vi så bruge historien om mønsterbryderen og pioneren til i vor tid? Det får vi også et bud på – så glæd dig til et par timer i selskab med Nielsine & Susanne Magelund.