“Lev dit liv mens du har det”

Tidspunkt

Tirsdag den 13. april 2027 kl. 19:00

Medvirkende

Henning Toft Bro og Christian Toft Bro

Tilmelding

Når Henning Toft Bro og Christian Toft Bro går på scenen sammen, er det ikke bare en koncert – det er et møde mellem generationer, med plads til både eftertænksomhed, grin, genkendelse og historier fra et liv levet tæt på havet.

Christian er guitarist og sangskriver i bandet FÆTTERS, han er en af de to, der skabte TV2-serien “Tvillingerne fra Holstebro”, han har sit eget produktionsselskab og er tourmanager for MADSEN (et band som optræder med afdøde Johnny Madsens sange).

Henning har gennem årtier sat sit præg på dansk musikliv, blandt andet som en central del af TØRFISK i de første år, hvor han skrev klassikere som TØRFISK og VLTJ og en lang række andre sange, som blandt andet er repræsenteret i Højskolesangbogen.

Til koncerterne er det Hennings egne sange, der er i centrum – ikke TØRFISK-repertoiret, men de mere personlige fortællinger fra et langt liv med musik, mennesker og vind fra vest. Mellem sangene deler de to historier fra livet ved havet og det at finde sin vej.

Henning startede som ung med at tage på havet, være havnearbejder i Thyborøn inden uddannelsen til cand.theol. I 1985 blev han ansat som sognepræst og fungerede flere steder i det nordjyske indtil 2010, hvor han blev indsat som biskop for Aalborg Stift til sin pension i 2021. I 2004 blev han Ridder af Dannebrog.

“Lev dit liv mens du har det” er en koncertoplevelse med kant, varme og humor, hvor publikum kommer tæt på både menneske og musik.

Sted

Odense Valgmenighedskirke Dronningensgade 1, 5000 Odense C

Kontaktoplysninger

 

 

Email: 

 

 

 

kasserer@oh-odense.dk

 

 

 

 

 

Telefon:

 

 

 

+45 61 60 54 07

Følg os

Vil du være medlem? 

Har du lyst til at være medlem i vores forening? Klik på knappen nedenfor og udfyld formularen.