GENERALFORSAMLING
Tidspunkt
Torsdag den 11. marts 2027 kl. 18:30

Medvirkende:
Lise Bech Bendix, operasanger og Berit Juul Rasmussen, pianist
Til årets generalforsamling har vi været så heldige at kunne engagere duoen Lise Bech Bendix og Berit Juul Rasmussen.
Liedkunstens poetiske højder og inderlige musikalske nærvær – det er dén dualitet og dens komplekse drama og skønhed, der aldrig stopper med at inspirere duoen til at lave liedkoncerter.
Duoen fortæller at det er liedens insisteren på poetisk og musikalsk gyldighed og vigtighed, der inspirerer de to musikere til at dele musikken med os. Vi glæder os til at optræde for foreningens medlemmer og være sammen i denne fælles musikalske stund.
Pianist Berit Juul Rasmussen og operasanger Lise Bech Bendix har gennem 10 år spillet koncerter sammen som duo, i ensembler, samt stået for musikalske forestillinger sammen. Deres fælles musikalske forståelse og indlevelse har skabt et legende let samarbejde, som de glæder sig til at dele med publikum.
Begge musikere er solistuddannede fra henholdsvis Det Fynske Musikkonservatorium (nu Syddansk Musikkonservatorium) og Det Jyske Musikkonservatorium. Hver især har de igennem en lang karriere arbejdet i mange professionelle sammenhænge på de danske symfoniske scener. Begge har også en lang erfaring i det pædagogiske musikalske felt. Formidlingsglæden binder disse to musikalske verdner sammen.
Efter den musikalske underholdning er der gratis kaffe og boller for foreningens medlemmer efterfulgt af den ordinære generalforsamling. Der udsendes indkaldelse til alle medlemmer.
Sted
Sankt Knuds Gymnasiums (Aulaen) Læssøegade 154, 5230 Odense M

Kontaktoplysninger
Email:
kasserer@oh-odense.dk
Telefon:
+45 61 60 54 07
Vil du være medlem?
Har du lyst til at være medlem i vores forening? Klik på knappen nedenfor og udfyld formularen.