GENERALFORSAMLING

Tidspunkt

Torsdag den 12. marts 2026 kl. 18:30

Medvirkende:

Duo Singh/Goldschmidt

Til dette års generalforsamling får vi besøg af Duoen Anders Singh Vesterdahl og Henrik Goldschmidt. De er ganske enestående i dansk musikliv. Besætningen harmonika og obo tilsat Goldschmidts vokal, klarinet m.m. optræder i musikforeninger, kirker og mange andre slags spillesteder – kun fantasien sætter grænser!

Repertoiret er jødisk og arabisk musik, egne kompositioner samt klassiske værker af bl.a. Carl Nielsen, Balkan-musik og danske sange. Singh & Goldschmidt har de mange forskellige traditioner med sig, og når man rører i dén musikalske smeltedigel med talent og kærlighed, bliver resultatet smukt og helt specielt.

Singh & Goldschmidt komponerer og arrangerer det meste af musikken selv. Henrik nærer stor kærlighed til den traditionelle, jødiske klezmer, og musikken tager langt hen ad vejen afsæt netop i klezmertraditionen. Anders har indiske rødder og en solid fundering i Balkan- og sigøjnermusikken og bidrager med et særligt islæt af verdensmusik.

Musikken er rytmisk, melodiøs og forunderligt rørende. Den taler til hjertet i lange improvisationer og jiddiske sange, og den gør det vanskeligt at holde fødderne i ro i de glade, udadvendte dansenumre. Man bliver musikalsk forført og forlader koncerten med perlerækker af toner i øret, indhyllet i en duft af Balkan, Orienten og Østeuropa.

Efter den musikalske underholdning er der gratis kaffe og boller for foreningens medlemmer efterfulgt af den ordinære generalforsamling. Der udsendes indkaldelse til alle medlemmer.

Sted

Sankt Knuds Gymnasiums Aula Læssøegade 154, 5230 Odense M

Kontaktoplysninger

 

 

Email: 

 

 

 

kasserer@oh-odense.dk

 

 

 

 

 

Telefon:

 

 

 

+45 61 60 54 07

Følg os

Vil du være medlem? 

Har du lyst til at være medlem i vores forening? Klik på knappen nedenfor og udfyld formularen.