Carl Aage Eliasson - 3/3 kl. 19:00
Musikaften - Generalforsamling

Thomas Kingo kirke, Bülowsvej 9-11, 5230 Odense M

     
 

Årets generalforsamling holdes i Thomas Kingo kirke, hvor vi sammen kan nyde kirkerummet, orgelet og flygelet i en spændende orgel- og klaveraften med organisten og pianisten Carl-Aage Eliasson.

 

Carl-Aage Eliasson tog Kirkemusikalsk diplomeksamen fra Vestjysk Musikkonservatorium i 1973 som elev af Finn Reiff og Svend Prip, senere solistklasse ved Det Kongelige danske Musikkonservatorium med orgeldebut 1976, og Musikpædgagogisk eksamen i 1989. Han studerende desuden cembalo i 1977-79 på Sweelinck konservatoriet i Amsterdam hos Ton Koopman.

 

Foruden en karriere som organist har han arbejdet meget med den rytmiske musik. Han har været lærer på Ollerup Efterskole i 12 år. Fælleskoret her var et af hans fokuspunkter, som blev en stor succes på skolen. Her varetog han korets klassiske repertoire.


I de år blev klaveret hovedinstrumentet, og en disciplin, han har dyrket meget, er den frie improvisation, en disciplin som er en meget følelsesfyldt oplevelse både for den udøvende og den lyttende.


Carl-Aage Eliasson har i snart 20 år akkompagneret og optrådt sammen med sangerinden Trine Gadeberg i mange forskellige sammenhænge, blandt andet kirkekoncerter med et populært islæt.


Sidste år blev Carl-Aage Eliasson organist og ansat ved Thomas Kingos Kirke i Odense og siden nytår har han været dirigent for det odenseanske kor Fyns Fuga.